fredag den 30. januar 2015

Højdepunkter 2015 Januar

Er det bare mig, eller fløj Januar forbi med 110 i timen? 

For mig har januar været en kæmpe fornøjelse og det er der flere årsager til. Jeg begyndte året men en vejledning til hvordan en raglansweater monteres, her er både vejledning til sammensyning af masker under ærmerne og tre forskellige teknikker til at hæfte ender. Du kan læse mere her.

I januar udgav Filcolana tre af mine opskrifter, ThetisBegonia og Possidon. Tak for at I har taget så godt i mod dem.

Midt på måneden pakkede jeg kuffertene og sprang om bord på et fly til Stockholm, hvor jeg underviste i Grafisk gobelinstrik  Krydret strik  Giga snoninger og så holdt jeg foredrag om farver og inspiration. Maria Gustaffson har blogget om mit besøg, links i dette afsnit føre til hendes blog. Prøv lige at se hvad Maria fik ud af mit gobelin kursus her. Tak for en dejlig weekend Stockholm...

Sidst på måneden stod det på klargøring til AOH messen  først skulle mit tørklæde med magiske nøgler strikkes op i violette farver, og så skulle der vikles garn til både kits og haspe. Vi ses på standen #garnselskabet

Rigtig god weekend.

Short in English
January has been bussy I have had an finishing tutorial on the blog, 3 pattern released at Filcolana, all is  translated in to english see Them here. I got to travle to Stockholm in Sweeden to teaching and giving a lecture. All was great fun. This weekend Im trending a craft fair in Copenhagen. 
Have a nice weekend. 

torsdag den 29. januar 2015

Vinderen af Billetterne til AOH messen i weekenden er....


Vinderene af billetterne er trukket, læs kommentarfeltet i linket og se om du har vundet... pssst jeg har trukket 3 vindere, for jeg havde nemlig lidt ekstra billetter, da veninderne har vundet andre steder ;-)

Ellers er dagen i dag gået med at gøre klar... Og jeps, kørerkortet kom i hus i går, så jeg tog min første tur til KBH først ind i Kødbyen med Michael og så til Rødovre...

Ses vi til AOH messen i morgen og i weekenden?

Find mig og de dejlige kvinder fra #Garnselskabet på #Garnselskabet stand, bagerst ved scenen mellem Aoh magasinet og workshop området.

Shot in english
This is the drawing of the giveaway for tickets for the AOH fair (a crafts fair) I will be working there all weekend with #Garnselskabet

onsdag den 28. januar 2015

Smagsprøve på min næste bog - En drøm om Grønland


Jeg har et særligt barndomsminde, der er ved at blive omdannet til en Strikkebog. Som barn boede min familie og jeg i en kort periode i Grønland i Qasigiannguit, der ligger på vestkysten i Discobugten. Mens vi boede der gik jeg i 2. klasse, og fik en fantastisk veninde, vi har ikke hold kontakten og hendes navn har jeg glemt. Men vores lege på fjeldet og ved havnen husker jeg.

I meget lang tid legede jeg med tanken om at bogen skulle bygges op omkring Grønlænderdragten, da jeg altid har været meget fascineret af den smukke dragt. Jeg har fundet på at strikke Kamikalike sokker,  dem udvikler jeg stadig på. Jeg har min "perlekrave" i form af Nordic Light og en masse andre ting som du kan finde under etiket En drøm om Grønland - Det bliver bare for søgt... Så jeg sadler om. Jeg holder fast i at tolke på Grønlænderdragten, dette bliver ét tema i bogen, dernæst leger jeg med Nordlys, fjeldet og bygden Qasigiannguit. 

Fingerhandskerne høre til Fjeldet... De er inspireret af en leg min veninde og jeg havde, der handlede om at fange små fugle og samle sølv og guld (granit med glimmer i)

Short in English
I am working on a new book, themed around a childhood memory abut my time in Greenland as a child. The book is worked around 4 thems The traditional Eskimo costume Northern Light, mountains and the village Qasigiannguit.
the gloves above is inspired by a game a friend and I had... Bird in a cage, and gold digger... A game we played in the mountains. 

tirsdag den 27. januar 2015

Grafisk gobelinstrik - Foredrag med Charlotte Kaae på AOH messen 2015


Sidder og kikker alle mine billeder med Grafisk gobelinstrik igennem, jeg er nemlig ved at lave en powerpoint til mit foredrag og mini workshop som jeg har på scenen hver dag  kl 12 på AOH messen.

Short in English
This weekend I am giving a lecture at the craft fair in Rødover, speaking and teaching Graphical Intarsia. The pictures below is some of my designs in Graphical Intarsia, and from my workshops. 

Det er blevet til en del gennem de sidste år. 


Først kom min Persisk Nordisk Re-mix som jeg har designet for BC-garn, det er snart 3 år siden, den drømmer jeg stadig om at strikke til mig selv... jeg mindes stadig, hvor lækker den var at have på.


Og så var der min Grafisk gobelin fra Bogen Mange masker, et værk hvor Annette Danielsen har samlet en masse danske strikdesignere.


Ud over beklædning i Grafisk gobelinstrik, så strikker jeg også billeder. Det er også billeder vi strikker, når jeg holder workshops i Grafisk gobelinstrik. PT min yndlings workshop, det er super sjovt og inspirerende at se hvordan garnrester kan trylles om til fantastiske værker.


Hvor jeg virkelig giver den gas med Grafisk gobelinstrik, er i min booklet Strik og Mal - Grafisk gobelinstrik. Første Boolket i en række på 5 med hvert deres tema under Strik og Mal, hvor  jeg laver strikkeopskrifter til børn str 2-8 år.

Nu skal billeder, tanker og teknik samles til en Power point, der skal understøtte mit foredrag og give en smagsprøve til alle der gerne vil "smage" på teknikken. 

Har du lyst til at strikke med mens jeg er på Scenen, skal du blot medbringe et stykke strik hvor du har slået en 15-20 masker op, strikket et par ret-riller i en farve, medbring 1 eller 2 ekstra farver, som du skal bruge til dit Grafiske gobelinstrik.




mandag den 26. januar 2015

Tørklæde med magiske nøgler



Onsdag eftermiddag slog jeg op til et nyt Tørklæde med magiske nøgler, den violette model, var min første demo. Når man er den første der bliver strikket, og strikkeren ikke helt ved hvor man vil hen, så er der ofte plads til forbedring. Oprindeligt er tørklædet født med ribkanter både foroven og forneden. En dag klippede jeg kanten af og strikkede bobler. For at gøre tørklædet her ensartet i forhold til de to andre tørklæder i serien, har jeg måtte undlade 3 farver, derfor er tørklædet her mere koldt i farvekombinationen, da jeg bla har undladt en varm pink.



Tørklæde med magiske nøgler findes i 3 farvekombinationer, violet, orange og blå. Hvilken af de 3 er din favorit?

torsdag den 22. januar 2015

Klargøring til AOH messen med #Garnselskabet


Her til formiddag har jeg været sammen med nogle af de dejlige kvinder fra #Garnselskabet, nemlig Rachel Søgaard, Jeanette aka Lutter Idyl og Karen Marie Dehn. Vi har standset prikker til den store guldmedalje og syet fine ranker i smukke farver.



Ranker af prikker standset i papir og karton, syet til lange ranker på maskine, er en meditativ krea sysle ting, at selskabet så også er fantastisk, gør det bare til en rigtig god start på dagen... 

onsdag den 21. januar 2015

Garnkits til Tørklæde med magiske nøgler og Nordic Light - AOH messen 2015


Min praktikant Sanne og jeg har gang i den store produktion af kits til AOH messen i Rødovre. Der vikles garn til hele fire kits, vi er startet med Tørklæde med magiske nøgler - det orange kit. Til det orange kit, er der brugt 15 farver.

In English
My intern Sanne and I have started the production of knitting kits for the AOH exhibition in Rødovre. We are winding yarn for four different kits. We have started with the orange Big Cowl, containing 15 different colours.


Senere er det, det blå kit der skal vikles, den indeholder blot 14 farver, hvoraf flest er blå, derfor må det naturligvis være blåt ikke?

In English
Later on we will continue with the blue knitting kit containing only 14 colours, mostly blue. That's funny enough why it is called the blue kit.



Efterfølgenede er det min prototype, nemlig det violette kit (den på billedet er som du nok kan se... ikke født med bobler i kanten). Det violette kit, er nok mit mest solgte, på trods af at prototypen er knap så køn.

In English
After the orange and the blue kit we will move on to my prototype, the purple knitting kit (as you may notice on the picture, this one is not born with the bubble-edge). The purple kit is probably my biggest seller, in spite of the fact that the prototype is not the prettiest example.


Til sidst skal vi vikle Nordic light min bestseller. Jeg elsker farverne i dette kit, den kan man kun blive glad af at have på. 

Alle mine kits sælges som opskrifter på Ravelry for blot 25 kr, følg blot linket under billedet. Mine kits koster 360 kr, det er muligt at forudbestille  et kit til messen og betale forud via Paypal og dermed spare porto. Send mig blot en mail på Knitting@bykaae.dk mærk Tørklædekit.

In English
Finally we will wind yarn for my bestseller Nordic light. I love the colours in this one and they are bound to make anyone who wears them happy. The pattern for Big Cowl can be found on Ravelry.

Todays blogpost has been translated by my intern Sanne Krøll Richter. You can follow her profile @hvabehardk on Instagram


tirsdag den 20. januar 2015

Ekstra Give Away - 2 billetter til AOH messen


I slutningen af måneden er der håndarbejdsmesse i Rødovre, sammen med #garnselskabet udstiller jeg igen i år. Kl 12 hver dag er jeg på scenen og fortælle om Grafisk gobelinstrik. Min gode kollegaer i garnselskabet holder dagligt workshops, som du ikke må gå glip af... På vores stand udstiller vi vores fineste ting, vi har pakket kits og samlet vores bøger som i denne weekend sælges til fordelagtige priser...

Jeg har fået 2 billetter som én af mine læsere kan være så heldig at vinde. 

Deltag i lodtrækningen ved at skrive en kommentar til dette blogindlæg, jeg trækker lod d. 28. jan, billetterne kan hentes ved indgangen.

mandag den 19. januar 2015

Farvel Stockholm


Tænkte jeg kunne blogge, mens jeg venter på flyet hjem... Mit lufthavnsstrik tager sig ikke frygtelig godt ud i det kunstige lys.... Så I får mit "fika" billede fra i går fika er lidt at spise og drikke mellem måltider. Jeg har nemlig fået en ny svensk svaghed - kardemommebulla, se lige hvor smuk den er, og hvor godt den passer til bunken af strik med Giga-snoninger.

Short in English
Bloggen at the airport leaving Stockholm Sweeden. Have a new craving when in Sweeden... Sweet cardemomme bread.



Hjemme hos Maria, mellem al undervisningen og foredrag... Har vi strikket. Marias WIP work in progress blev ikke mindre, efter en introduktion til Grafisk gobelinstrik, var hun fanget... Nu bliver der strikket et smukt sjal. Nu er det jo ikke fordi Gobelinstrik er nyt for Maria, se lige den smukke sweater hun har på... Den er naturligvis håndstrikket af hende selv.

Short in English
At Marias house between all my teaching and lekture... There has been a lot of knitting. After an introduktion in Grafical intarsia I Got Maria hooked on it. It is not so, that Maria is new to intarsia, just take at look on the sweater she is wearing an naturely it is handknittedpants by her self. 



Mit Grafisk gobelinstrik kom af pinde, nu skal enderne fikses og så skal den i en ramme og på vægen. Om jeg ikke ser lidt træt ud? Jo tak og det er jeg stadig, trænger til en lille lur... Men først er der lige en arbejdsdag foran mig, godt nok i sofaen krøllet sammen under et varmt tæppe, med ubeskrivelig mængder af varm kaffe og et strikketøj der har en deadline der er lige omlidt til Kreativ strik.

Short in English
This is my deear knitting, i have been knittin on this piece of class knitting for many monts, now I need to fix the ends and put it in a frame.
But nut to day. When I get home, all I want to do is to get the soft spot in the sofa, get out a blanket pour a hot cup of coffe and just knit... Knit on my desig for the Danish magasine Kreativ strik (creative knitting).

lørdag den 17. januar 2015

Charlotte Kaae workshops og foredrag i Stockholm


Torsdag morgen landede jeg i Stockholm, hvor jeg skal undervise og holde foredrag hele weekenden. Har været uden internet frem til nu, så her er bare en hurtig opsummering... I morgen kommer der mere. 

Nyder lange gåture med Maria i Stockholms gader, hvor vi har besøgt både garnbutikker og på galleri. Senere gik turen i strikkekafe... På Nordiska museum og se på strik - den fineste tynde strik... Ud og spise... Strikke... Undervise i Grafisk gobelin i de lokaler hvor pigerne bag 2Stickare holder til... Holde foredrag... Strikke mere... Spise mere god mad... Livet er godt! 

onsdag den 14. januar 2015

Sommertop i lækker blød silkemohair - tilbud på opskrift


Tilbage i 2011, lavede jeg denne model til Hendes Verden i en lækker gul mohair fra Gepard. Senere strikkede jeg den grå som du ser her, den er strikket i mohir fra Canard. Nu er den på pindene i Filcolanas nye garn Tilia. Jeg arbejder på at få taget nye billeder, og få sat opskriften op i min nye designlinje.  Frem til jeg får det gjort kan du købe opskriften meget billigt i min Ravelryshop til blot 20 kr, før 40 kr. Følg blot linket her

Short in English
Im working on an old design, changing yarn, writing the pattern in my new designline, and yes - translate it in to english is also the plan. For now it is just in danish. In 2011 it was part of a small booklet from the danish magasine Hendes Verden, the picture below, show the top in a lovely yellow.


Billede fra Hendes Verden booklet nr 17 2011 #GulGørGlad

tirsdag den 13. januar 2015

Design for Filcolana - Strikkeprøve


Der er nærmest sommerstemning, med de skønne farver Arwetta Classic fra Filcolana, jeg har valgt til min første   Strikkeprøve. Måtte bare style garnet med lidt kunstige blomster, Garnet her skal trylles om til et design til børn.

Short in English
Making a summer like feeling, choosing yarn for my next Filcolana design - a design for children in the lovely Arwetta Classic



I sidste uge fik jeg denne skønne kasse med Arwetta Classic, et lidt stort farvekort kan man sige... Men for rigtigt at kunne sammensætte farver, har jeg brug for lidt mere garn, end en stump på et farvekort. Derfor har jeg bestilt en kasse, med et nøgle af hver farve fra Filcolana - Tak for pakken Nanna. 
Nu er det altså ikke sådan at jeg bare bestiller amok, ofte kan jeg blot supplere med et par nøgler. 

Glæder mig til farveleg med det store farvekort. - HELE 79 farver 80% superwash merino og 20% nylon, garnet løber 210 m på 50 g.

Short in English
Last week this Big box of Yarn landet at my office. Now i'm totaly ready to play with colours. Thank you Filcolana for the huge colour chart.
Yarn fact: 79 colours, 80% superwash merino and 20% nylon, 210 meters on 50 grams.


mandag den 12. januar 2015

Sådan kan du strikke farveprøver og tilpasse din trøje på én gang


Mit designarbejde indebærer i denne uge beregninger, men før det arbejde for alvor går i gang, har jeg først strikket en række farveprøver, til et design for Filcolana.

Short in English
This week i'm working on a new design for Filcolana. I'm working with swatching for the perfect colour combination.


Den første prøve blev ikke god, her besluttede jeg mig også for at lave lidt om i diagrammet. Jeg har strikket hele mit bærerstykke i længden og 3 x diagrammets bredde + 11 klippemasker. Et godt tip til dig der skal til at strikke en trøje, strikket oppefra og ned, er at strikke prøver som jeg har gjort. Ikke kun for at se farverne, men du kan nemlig også lige tjekke om den nu passer som jeg har gjort her... Jeg har lagt bærerstykket på en cardigan, som passer mig perfekt, og jeg kan nu se at mit bærerstykke er for langt (det vidste jeg i forvejen, efter at have målt min strikkefasthed). Her kan man gøre to måske flere ting. Men jeg ville gøre en af disse to. Arbejde med strikkefastheden, som kan være lidt svær, for passer den i bredden men ikke i højden, er det måden man strikker sine masker på der skal arbejdes med.... og det er ikke nemt. Derfor vil jeg, hvis strikkefastheden vel at mærke passer i bredden, ændre lidt i diagrammet. Jeg vil fjerne nogle omgange, i det tilfælde at bærerstykket er for langt, eller tilføje omgange, hvis der er for kort.

Short in English
A tip for those of you about to start knitting a topdown cardigan in stranded knitting. Make a swatch like mine, knitting the full chart of the yoke in length, and about 3 times the charts repeat in the width + 11 steek stitches. Im swatching both for gauge and colours...
After knitting, wash and steeking, lay the swatch on a cardigan you like the fit of. As you can see mine is to long, I have to work with that. Getting the gauge both in width and higth can be a huge challange. If you have the gauge in the in the witdth, you can try to work with your knitting technique, that i quit the challange. I prefere to tweak the chart to my swatch... Taking away some rowes if the swatch is to long, adding rows if the pattern is to short. 


Her ligger de så mine 3 farveprøver. Den første er klippet op, den anden er klar til vask inden jeg klipper. Ved at vaske min prøve som jeg ønsker at vaske min trøje, sikre jeg mig at der ikke sker et tragisk uheld første gang den ryger med i uldvask. Tredje farveprøve er stadig på pindene, her bruger jeg magic loop, fordi jeg strikker på farten, og med præcis den type pind, jeg senere vil strikke med... Igen for at undgå tragiske uheld, strikkefastheden kan være forskellig fra pind til pind, på metal strikker jeg knap så fast som på træ. 

Short in English
My 3 swatches, the fist is steeked, the 2. ready for wash and the 3. i'm still working on. I wash my swatch the same way, as i'm later am going to wash my garment, this way, my gauge is perfect. I'm also working on the same type of needles as i'm going to knit the cardigan with... Why? To avoid getting the wrong gauge... My gauge change from needle type, on wooden needles I get a more tight gauge than on metalic.


Mit mønster som jeg strikker efter har jeg tegnet i et diagramprogram, som jeg varmt anbefaler. Som du nok ser har jeg byttet lidt om på farverne her i tredje prøve, og den blå er skiftet ud med en flaskegrøn. Kan du finde de to fejl i mit diagram? Kant maskerne i hver side strikker jeg ikke med, og på den endelige trøje ændre jeg nok også farven på dem til blot at være kaki. 

Short in English
My charts are all made in the brilliant chart programe Knitting Chart Editor. Here on swatch nr 3, I have changed some of the colours.


På bagsiden ser mine klippemasker sådan her ud, jeg foretrækker striber, det gør selve klipningen lettere at udfører. 

Short in English
My steeking stitches, I prefere to make them in stripes.


Når de ligger her mine tre prøver, kan jeg se jeg er på rette vej, men jeg tror at der nok må endnu en prøve til. Nemlig en der er som den lille, men med blå ruder... Vi får at se, når prøven her er færdig.

Short in English
My swatches for colour so fare, I believe I need to knit yet an other one. I'm not sure yet, need to finish the 3th first.


Efter prøven er vasket som jeg nu en gang foretrækker at vaske mit uld, nemlig i maskinen på uldprogrammet og med Eucalan Wrapture som vaskemiddel (jeg putter det i skylderummet). Så er jeg klar til klip - klip -klip, jeg klipper i den midterste af mine klippemasker.

Short in English
First i wash in my machine on a wool program using Eucalan (put Eucalan in the room for fabric softener). And then steek - steek -steek, I do the steeking in the center stitch.






fredag den 9. januar 2015

Charlotte Kaae design for Sandnes garn er i det norske blad Hjemmet


På Tusinde ideer kunne jeg i går læse at mit design for Sandnes, i denne uge er at finde i det norske ugeblad Hjemmet. Tak fo det Marry-Ann. Vil du gerne strikke min genser (sweater)? Og sidder du ikke lige i Norge, så skal du bare have fat i Silk hæftet, det har de i garnbutikkerne, der forhandler Sandnes garn.

Short in english
My pattern for Sandnes Yarn is published in a Norwegian Weekly magasin this week. The patter is from the lovely booklet Silk 

Rigtig god weekend jeg glæder mig til næste uge, hvor jeg vil dele et par tips og tricks med jer i forhold til at strikke prøver, når I skal finde på farver til en cardigan i flere farver... Frem med pinde, garn og saks for nu skal der strikkes og klippes. 

torsdag den 8. januar 2015

Begonia Charlotte Kaae design for Filcolana - gratis strikke opskrift


Ponchotrøjen her er et udspring af min store kærlighed til singer-song writeren Tina Dickow og hendes musikalske univers. Jeg har ikke kunnet strikke én maske på denne ponchotrøje uden at høre hendes musik fra pladen “In The Red” for mit indre øre. Hent opskriften her

Short in english
This poncho-sweater design started with my love the musical universe of singer-song writer Tina Dickow. Her music from the album “In The Red” has been playing in my head all through the design and knitting of this sweater. Get the pattern for free here

Nyd denne live video fra Youtube

onsdag den 7. januar 2015

Charlotte Kaae design for Filcolana - Thetis - gratis opskrift

I sensommeren strikkede jeg på denne lækre multi wrap/hjertevarmer, og var virkelig i kamp med tiden... Mon jeg nogen sinde bliver god til at tilrettelægge min arbejdstid? Læs om processen her

Som du nok har opdaget, hvis du følger med på Filcolanas side, så er der netop kommet en masse nye designs op, her i blandt min model Thetis både på dansk og på engelsk. Min model har en multifunktion, den er et halstørklæde, men du kan også stikke armene gennem og vikle den om halsen, og på den måde har du en form for bolero, eller ærmer med tørklæde om man vil...

Modellen er strikket i New Zealand Lammeuld, hvor jeg har arbejdet med en bundfarve og en mønsterfarve. Mønsterfarven har jeg viklet til magiske nøgler, for at gøre farveskiftet mere tilfældigt. Har du endnu ikke arbejdet med magiske nøgler, kan du finde flere vejledninger her på siden, denne er nok den vigtigste... Sådan vikler du et magisk nøgle.

Short in english
My newest design for Filcolana, is up and ready to knit. The pattern is translated in to english. In this design I have used stranded color knitting, the base is one color, and the pattern has several colors in it - using the technique Macic yarn balls, se picture tutorial in danish here It is also described in the pattern. As always Filcolana supply an huge amount of free patterns, have a look at the newest here



tirsdag den 6. januar 2015

Månedsgaven på By Kaae, fra Nyt Nordisk Forlag - Godt Garn


Vinderen af månedsgaven i oktober, har aldrig meldt sig, derfor har jeg trukket en ny vinder. Kik forbi og se om du er den heldige. Link til Månedsgaven i oktober.

Denne månedsgave er fra Nyt Nordisk Forlag, der giver denne bog til en af mine læsere. Deltag ved at skrive en kommentar til dette indlæg.

Bogen godt garn - 30 tidløse accesories af Katherine  Poulton er en rigtig god bog til jer der strikker til de unge, eller for den unge nye strikker. 
Personligt kan jeg rigtig godt lide den humor og finurlighed der er lagt i bogen, at der er fokus på kvalitet og stil... læs også artiklen her 

Om bogen skrives der
I 30 cool og moderne strikkede projekter forener de to kendte modeller Lily Cole og Katherine Poulton traditionelt håndværk med moderne modeller i overkommelige projekter som vanter, tørklæder og huer. Sammen står de to ”it girls” bag det eksklusive strikfirma North Circular, der producerer håndstrikket moderne kvalitetsstrik.

Bogens strikkemodeller er inspireret af nogle af det mest populære og moderigtige tilbehør, der sælges af North Circular. Hvert projekt har klare instrukser og er smukt fotograferet. Håndlavet behøver ikke at gå på kompromis med stil eller kvalitet.

Katherine Poulton er vokset op med strik og ser værdien i ting lavet med kærlighed. Med dette i tankerne, grundlagde hun North Circular med sin modelkollega Lily Cole.

”Jeg tror, vi alle er mere og mere besatte og afhængige af det sidste nye ... at der er en fare for, at vi glemmer at se tilbage, værdsætte og holde af de fantastiske ting, værdier, færdigheder og traditioner, som tidligere generationer og fortiden kan give os. Jeg er meget optaget af at forene det gamle og det nye ... iført en cool designet hat, der er håndstrikket på old school-vis og med det lækreste uld”
Lily Cole

mandag den 5. januar 2015

Mandag = Montering


Her ligger den så, Michaels sweater, den mangler kun monteringen, altså sammensyning under ærmerne og at få hæftet ender, måske skal den have det lille mærke med mit logo på også, men det er jeg ikke helt sikker på endnu. 

Til montering har jeg brug for:
En nål der passer til garnets tykkelse, jeg bruger en stump nål med et tykt øje.
En saks
Og hvis du som jeg har ladet maskerne hvile på din wirer, så skal du bruge nogle pinde at skrue på.

Billederne læses fra højre mod venstre, jeg kalder dem A, B, C, D og E, øverste billede er 1 og nederste er 2.
Sammensyning foregår på retsiden!
A: før maskerne frem på pindene, og tråd garnet (jeg har min ende, gemt fra da jeg satte ærmerne til).
B1: sy gennem første maske på forreste pind, som skulle du strikke den vrang, lad masken blive på pinden.
B2: sy ligeledes gennem første maske på den bagerste pind, som skulle du strikke den ret, lad masken blive på pinden.
C1: sy gennem første maske på forreste pind, som skulle du strikke den ret, lad masken glide af pinden.
C2: sy gennem første maske på forreste pind, som skulle du strikke den vrang, lad masken blive på pinden.
D1: sy gennem forreste maske på bagerste pind, som skulle du strikke den vrang, lad masken glide af pinden.
D2: sy gennem forreste maske på bagerste pind, som skulle den strikkes ret, lad masken blive på pinden,
Gentag fra C1-D2 til alle masker er syet
E: resultatet af sammensyning med maskesting under ærmet = smukt og uden søm.


Til denne sweater, har jeg brugt hele tre foreskellige teknikker, i forhold til at hæfte mine ender. Ender hæfter man på vrangsiden! Først skulle jeg have hæftet en ende i det mørke, med den mørke, til det brugte jeg maskesting
Efterfølgende skulle jeg hæfte ender, hvor jeg har sat de nye farver til. I og med at jeg har strikket mønster strik, er der nogle lange ender på vrangsiden, dem syr jeg igennem, ca 12 systing den ene vej, og så syr jeg tilbage gennem dem igen. Det er vist på første dobbeltbillede. 
Mine ender klipper jeg i ca en negls højde, og flosser garnet op med min nål. På den måde undgår jeg at garnenderne titter ud på retsiden, når den er i brug.
Ved min ribkanter, hæfter jeg på en tredje måde. Læs mere om den teknik her


Nu ligger den og hygger sig i vaskemaskinen. Jeg vasker på 30 grader og på uldprogram, efterfølgende centrifugerer jeg op 700 omdrejninger. Jeg vasker med Wrapture der er et Eculan produkt, der hæmmer utøj, produktet skal ikke skylles ud, derfor kommer jeg det i beholderen til skyllemiddel. Jeg bruger det også til alt mit delikate vask. 

Affiliate link til Wrapture - Når du køber via dette link, støtter du mit arbejde med at lave gratis vejledninger. 

Det er naturligvis en rigtig god ide at vaske din strikkeprøve i maskinen, før end du smider en hel trøje i!

Held og lykke med monteringen.



Vil du gerne lære mere om montering så har jeg det perfekte undervisnings kompendium til dig lige her 
I dette video kompendium lære du at sy dit strik pænt sammen, du kommer til at arbejde med maske og madrassting, kombineret sting.
Du kommer til at sy en sidesøm, en skuldersøm og en ærmekuppel. Derudover lære du at lave en skrå skuldersøm med vendepinde, så du slipper for at lukke af i trappetrin - hvilket giver en pænere finish.
Til alle opgaver er der en undervisningsvideo på dansk, Jeg anbefaler at du arbejder i et tykt uldgarn, eks Peruvian highland wool fra Filcolana på p 4 mm.
Kompendiet kan kun bruges når du er på internettet for at få adgang til videoerne, der alle er på dansk.
Lær at sy pænt sammen, hjemme i din sofa, i dit eget tempo.
Rigtig god strikkelyst







fredag den 2. januar 2015

Sommerhus strik - farveprøver


I dag har jeg gang i farveprøver til den børnetrøje jeg gerne vil matche Herrer sweateren fra Sommerhus strik. For rigtigt at kunne se farverne, må prøverne være ret store, derfor besluttede jeg hurtigt at lave prøverne som huer. 
Første farveprøve kom af pindene i morges, og næste prøve er på pindene nu. Samme farver, blot i en anden rækkefølge. Jeg strikker i Arwetta Classic fra Filcolana.