torsdag den 22. september 2011
lørdag den 17. september 2011
Udstilling og bogudgivelses fest
I går var en sand festdag, jeg var inde hos Sanne i butikken - Rasmilla på Hallandsgade, Amager. Sanne er en god strikkeveninde, som jeg mødte i 2007 på webstrikkernes årlige strikkefestival. De fleste af jer kender nok Sanne og hendes web-butik. Om ganske kort tid åbner Sanne en fysisk butik, på Hallandsgade. Min bog kommer bla. til salg i Sannes butik, butikken bliver også mit fjernlager, for de der ikke forhandler Filcolana.
Det er lidt vildt, Sanne og jeg er jo begge vildt spændte, hun på butikken, og jeg på bogen... Jeg mener jo ikke hun har noget at være nervøs for, det bliver en super cool butik, hvor der er nogle gode garner, fede bøger at kikke i, mens man slynger sig i hendes hyggelige strikke hjørne, med en bog eller strikketøj.
Bogen er i tryk, og bliver klar omkring kommende weekend, derefter skal bogen transporteres ud i butikkerne, udgivelsesfesten bliver i sidste uge af september, en hverdags aften. Invitationen, kommer her på bloggen, når jeg er helt sikker på at bogen er klar fra tryk. Venter i spænding, drømmer de særeste drømme, så som halvdelen af alle opskrifter er på engelsk, og at jeg som fejl ikke har fået rettet dette... at en side vender på hovedet... osv...
Dagene til bogen er klar til at blive mødt af verden, går uendeligt langsomt, så en dag hvor man trækker i strikkearbejdstøjet, og hjælper med at pynte butik med egne designs, er en forfriskning.
Sanne åbner i samme uge som jeg udgiver bogen, så allerede i weekenden kan i købe garn hos Sanne. og se lige der bag blusen, der er alle Arwetta Classic alle nogen og 50 farver. og sådan er det også med Indiecita, Peruvian Higland wool og Natur ulden, hun har alle de skønne Filcolana farver. Ud over det, er der Rasmilla garn, Rauma, kastanie kits Canard og nogle garner jeg har glemt navnet på
Der er knapper i små glas, og det er bare for hyggeligt, for en knappe elsker som mig. Bag Luong blusen, ses Sannes Yndlings garn, nu også i tyk-tråd, den er super lækker, og dejlig blød.
I reolen står Kastaniestriks, søde kit's. Dem er jeg helt vilde med. Jeg har strikket nogle høns engang for længe siden, og fra Sanne fik jeg 3 huse i gave, tilbage i 2008. De står stadig i stuen og pynter. Og når de er for støvet, ryger de bare i vaskemaskinen.
Klik på billedet her og se info om Sannes åbningsfest. Hold øje med bloggen, dato for bogfest kommer meget snart.
tirsdag den 13. september 2011
Til jer der utålmodigt venter på bogen
Her er en lille opskrift I kan nyde mens bogen trykkes.... Her ventes i spænding
Heldig som jeg nu engang er, har jeg jo Filcolana i ryggen, og de har sørget for at min Dhaniya kom med i Hendes Verden. Og et varmt tak til Inga Pantzar, for de pæne ord på Texstil messen i vejle.
Opskriften er i lige nu, sammen med en masse andet godt. Dhaniya er også på Filcolanas hjemmeside, under opskrifter, og så over under Peruvian Highland wool.
Inden i går i gang kan jeg anbefale denne video om Magiske nøgler.
Heldig som jeg nu engang er, har jeg jo Filcolana i ryggen, og de har sørget for at min Dhaniya kom med i Hendes Verden. Og et varmt tak til Inga Pantzar, for de pæne ord på Texstil messen i vejle.
Opskriften er i lige nu, sammen med en masse andet godt. Dhaniya er også på Filcolanas hjemmeside, under opskrifter, og så over under Peruvian Highland wool.
Inden i går i gang kan jeg anbefale denne video om Magiske nøgler.
mandag den 12. september 2011
Sommerfugleærmer til Filcolana
Til Filcolana, arbejder jeg på følgende design, en bluse med sommerfulgeærmer, og halvhøj hals. Jeg er færdig med kroppen, og arbejder nu på designet af ærmerne, jeg har arbejdet med flere ideer, til hvordan mit sommerfugleærme skal se ud, men er endnu ikke landet med en ide, jeg er tilfreds med...
Ligeledes er jeg i tvivl, når det kommer til halsens udseende, halvhøj er jeg sikker på, men skal det være en hals der skal knappes, eller, skal den være lukket? Der tænkes store tanker.
onsdag den 7. september 2011
Ellen Holm - Design
Ellen var med i Aars hos Hønsestrik. Hun viste hendes flotte klassiske designs frem. Jeg kan rigtig godt lide de rene linjer hun har i sit design. Ellen laver rigtig mange designs for Hendes Verden, så du har helt sikkert set hendes ting før. Jeg kan rigtig godt lide denne, som hun har designet for BC-garn.
Jeg skrev en mail til Ellen, efter jeg havde lavet blogindlæget, og spurgte om ikke hun ville sende lidt billeder jeg kunne dele med jer.- Så her er lidt øj´n-godt fra Ellen Holm.
Her kan du købe hendes opskrifter. Ellens opskrifter er at finde i mange af landets garnbutikker. Hendes Verden, bruger tit hendes flotte modeller.
tirsdag den 6. september 2011
Inka Power - dansk smykkedesign
Katinka Fogh Vindelev aka INKA, laver nogle super skønne tekstil smykker.
Jeg er særligt vild med hendes knuder, hendes leg med farver, hvor hun henter inspiration, at man kan lytte til skøn musik mens man kikker på hendes side. Jeg er kort sagt vild med Inka-smykke kollektionen.
Jeg mødte Katinka, da jeg var i Aars sidste weekend, hun er datter af Edith der ejer Hønsestrik Tjek smykkerne ud her.
søndag den 4. september 2011
Filcolana og Noe design
I denne uge har jeg arbejdet på de 2 bestillings opgaver jeg har for henholdsvis Filcolana og Karen Noe.
Jeg har strikket hele forstykket, på bluse/ponchoen til Filcolana, og sidder nu og overvejer; om ærmerne skal være som kanten, bare lidt løsere i strikken, eller om der skal være striber på dem. Det er en svær beslutning. Jeg kan rigtig godt lide det "prik" udtryk der er på kanten, men da det er et løs af mønster, er det også meget fast. Ærmerne skulle gerne have et luftigt look. Jeg må prøve mønsteret af på tykkere pinden inden jeg går videre.
Jeg har strikket hele forstykket, på bluse/ponchoen til Filcolana, og sidder nu og overvejer; om ærmerne skal være som kanten, bare lidt løsere i strikken, eller om der skal være striber på dem. Det er en svær beslutning. Jeg kan rigtig godt lide det "prik" udtryk der er på kanten, men da det er et løs af mønster, er det også meget fast. Ærmerne skulle gerne have et luftigt look. Jeg må prøve mønsteret af på tykkere pinden inden jeg går videre.
På designet til Karen Noe, er jeg ikke nået så langt, jeg klippede mønsteret af, og startede ved ribben på p 3.5. Det giver et langt flottere resultat. Jeg er glad for Karen, lige som jeg, bedre kan lide det lette og mere løst strikkede look.
Ud over strikkearbejdet, har jeg haft Webstrik i telefonen, om alt går vel, skal jeg til Hobro og lave en lille workshop til webstriks strikkefestival. Karin Gørn, der var på min workshop hos Hønsestrik, har nemlig anbefalet mig til Webstrik. :-) Tusinde tak Karin. Jeg er jo selv webstrikker, og har måtte vælge strikkefestivallen fra i år... Så det gør mig virkelig glad, hvis jeg skal der op og undervise en af dagende.
mandag den 29. august 2011
Strik under bøgen
Link til opskriften på Ravelry kompendiet med opskriften er en del af kurset, og kan ikke købes, men du kan oprette din pulsvarmer på ravelry. ;-)
For 14 dage siden bookede Edith, der har Hønsestrik, mig til at komme og holde workshop hos hende.
Min workshop er farvestrik med magiske nøgler. Produktet vi skulle strikke var pulsvarmere.
Og de er modige der oppe i Nordjylland. Se lige nogle skønne farver!
Jeg havde bogen og alle mine modeller med, det var skønt at vise dem frem til det strikkende folk. Min fornemmelse er, at der bliver strikket mange taljetørklæder i den kommende tid... Og bluser. Der blev nemlig solgt en del garn til blusen :-)
Jeg havde 3 hold af 14 personer, så I kan tro der blev strikket igennem.
Det var fedt at se så mange glade strikkere, der hyggede sig. Jeg glæder mig allerede til næste kursus.
Alle hyggede sig til strik under bøgen
Tak til alle jer der kom og strikkede. Jeg hyggede mig så meget!
Glæder mig til vi ses igen:-)
torsdag den 25. august 2011
Første design for Karen Noe
I dag holdt jeg design møde med Karen Noe. Det passede lige med at Karen var i KBH, en anden gang er det nok mig der må over til hende i Uldum.
Min opgave til i dag, var at lave et design inspireret af min Garam Masala (se krydret strik siden), men til Karens publikum.
Vi var blevet enige om at garnet skulle være Shetlandsuld, der er en 2-trådet 100% uld, 50g =215m. Jeg fik på TEX-stil messen en masse farver, som jeg kunne prøve af. Den kommer i 4 str: S. M. L. & XL.
Jeg endte med at bestille disse farver. 4 mønsterfarver og 6 bundfarver. De blå grå er bunden, de gyldne og den røde er mønsterfarver.
Her kan I se lidt der er strikket op. Og så var det jo her jeg hørte noget - JEG - aldrig har hørt før... Jeg skal en pind op, det er for fast... Ihhhh... endelig! Så jeg går fra p.3 til p3½ jubiiii.
Vi talte op nogle flere designs, dem vil jeg fortælle om, efterhånden som jeg når til dem, men dette er mit første design for Karen Noe.
onsdag den 24. august 2011
Nyt design til Filcolana
Jeg har lige fået godkendt min skitse. Filcolana køber opskriften, og har bestilt den i S. M. L & XL. Materialet er Gotlandsk pelsuld, og broderi lavet med Arwetta Classic. Jeg har en forkærlighed for pelsulden, og kan varmt anbefale at strikke i den. Nu skal der bare regnes og strikkes. Designet har intet navn endnu, til det får et, kalder jeg den "Design i Pelsuld"
Bøger
Til Oktober udkommer der en ny bog fra Politikensforlag. Home Made, af Rachel Søgård, Stine Hoelgaard Johansen og Karen Marie Dehn. Bogen beskrives som en Kreativ legeplads. Jeg tror godt vi kan glæde os. Forfatterne er alle 3 super kreative, og teknisk dygtige. Jeg venter tålmodigt på at bogen udkommer, har forudbestilt den fra Saxo.
En anden bog/hæfte, som jeg allerede har, er dette hæfte af Lene Randorff. 2 sokker på 1 pind. På tide Danmark kom med ind i kampen. Der findes et utal af engelske bøger om teknikken, men ingen på dansk. Så TAK Lene. Bogen er fyldt med gode billeder, og fine tekniske beskrivelser. Den er lige til at gå til. Så lider du også af Second sock syndrom (får du aldrig strikket sok 2), så er det bogen for dig!
mandag den 22. august 2011
Video test
Tak for hjælpen Piger, test video 1 er nu slettet, der kommer en ny og forbedret udgave, når jeg er færdig med at uploade til youtube.... om ca. 800 min. :-)
Jeg er som I ved i fuld gang med mine videoer... Jeg laver dem i HD, så man kan se dem på sit tv. Jeg har derfor lavet denne testvideo. Link er slettet Dette er ikke den endelige video til bogen/bloggen, garnet er ganske enkelt for tyndt til at teknikken fremgår knivskarpt.
Beklager mit Youtube navn, Kaaelana, er fra en internet Hogwarts strikkeleg, jeg var med i på Ravelry, for et par år siden. Bruger navn kan ikke ændres endnu. Overvejer ny konto, men som jeg har forstået det, kan man kun have 1 konto pr mail.
Jeg ønsker svar på følgende:
fortæl venligst om du har prøvet 2 farvet strik før.
Jeg er som I ved i fuld gang med mine videoer... Jeg laver dem i HD, så man kan se dem på sit tv. Jeg har derfor lavet denne testvideo. Link er slettet Dette er ikke den endelige video til bogen/bloggen, garnet er ganske enkelt for tyndt til at teknikken fremgår knivskarpt.
Beklager mit Youtube navn, Kaaelana, er fra en internet Hogwarts strikkeleg, jeg var med i på Ravelry, for et par år siden. Bruger navn kan ikke ændres endnu. Overvejer ny konto, men som jeg har forstået det, kan man kun have 1 konto pr mail.
Jeg ønsker svar på følgende:
fortæl venligst om du har prøvet 2 farvet strik før.
- Er der for meget/for lidt snak
- Forstår du hvad jeg mener med det jeg siger/viser
- Er videoen for lang
søndag den 21. august 2011
Og så blev vi 500 CPH knitters
Vejret var med os da Ravelry gruppen CPH knitters, mødtes i Frederiksberg have for at fejre at vi endelig er rundet de 500 medlemmer. 500 var vi nu ikke, men jeg vil skyde på at vi var omkring 50 glade strikkere, og en hulens masse skønne unger.
Nogle var med deres Bedste, for at lære at strikke.
Andre var i strikket vogn.
Mor og datter strik/hækling.
Mor og søn, sønnike sørger for vi alle får lidt at spise ;-)
Manden bag den skønne dag - Vores alle samens Slavi
torsdag den 18. august 2011
Kommende kursus i Aars
I næste weekend er jeg i Aars under bøgen, hos Hønsestrik, hvor jeg skal holde kursus i hvordan man strikker med magiske nøgler, og hvordan jeg sammensætter farver. Derfor er jeg ved at lave et par ændringer i mit kompendium. Der er nogle billeder der skal skiftes ud, og en opskrift der skal ud og en anden i.
Jeg glæder mig enormt til denne tur. Og så er det selvfølgelig en god reklame for bogen.
Jeg glæder mig enormt til denne tur. Og så er det selvfølgelig en god reklame for bogen.
Fra Basis mønster
Til det vilde mønster
tirsdag den 16. august 2011
Tex-stil messen, August 2011 i Vejle
Vi fik hurtigt styr på standen, så alt var indbydende og lækkert... Og JA, jeg er da blevet forelsket i endnu en Filcolana garn, og har også nye 2 design opgaver, med deadlinen Januar 2012. FEDT!
Og endelig kan jeg fortælle om, hvad det var jeg gik og strikkede på til Filcolana - En advents kalender, I ser den her, det er den violette med de pinke stjerner og gule bånd. Desuden er der et hjerte og en fugl, samt en hårbøjle. Af en eller anden grund bliv billedet af disse dårligt, så der må I vente. Glæd jer til Filcolanas jule tema, der er de sødeste og sjoveste nisser og julede ting.
Min væg!
Besøg af gode venner. Der kom mange forbi, tak for det.
Nye kursus og designs aftaler kom i hus, det bliver et travlt efterår. Allerede om 14 dage skal jeg til Aars under bøgen, hos Hønsestrik det glæder jeg mig meget til. Til vinter går turen til Ærø, til Fies strik i Søby. Karen Noe har bestilt et design i hendes Shetlands uld. Jeg har en løs design aftale med Sus hos Gepard, hvor jeg kan komme og hente garn, når jeg får en ide. Hendes Verden vil stadig gerne have mine designs. Og selvfølgelig sidst men ikke mindst Filcolana hvor jeg nu er en af de faste designere. Jeg kunne ikke være mere glad
onsdag den 10. august 2011
Krydret strik, forsiden
Bogen er i tryk, i morgen kan jeg forhåbelig hente første prøvetryk. Men sådan her kommer den til at se ud. Vi overvejer om den skal have røde eller gul spiralryg. Men nu får vi at se, under alle omstændigheder bliver bogen til salg en gang i september.
Michael er også ved at ordne billeder til siden om bogen, de bliver uploadet løbende.
Jeg ville uploade den første video, men efter at have forsøgt at uploade til YouTube 3 gange i HD format, måtte jeg kaste håndklædet i ringen. 12 min i HD tager 500 min at uploade og efter 15 % går det galt. Hmm. måske er der sket en fejl. Jeg prøver igen senere i dag. Så vent i tålmodighed, der kommer en test video om 2 farvet strik, og en masse skønne billeder.
I forbindelse med at bogen kommer, har Michael lavet et nyt look til min blog. Jeg er helt vild med det, bloggen har vist aldrig været flottere. Stregtegningen i baggrundsbilledet (og bogen) har jeg tegnet.
Tak til Michael for hjælpen
mandag den 8. august 2011
Julepynt til Filcolana
Som I allerede ved, skal jeg med Filcolana på Textil messe i weekenden. Nanna fra Filcolana har spurgt, om ikke jeg ville lave en opskrift på julepynt. Så jeg har i den sidste uge siddet og fiflet lidt med det.
Det har været en super fed opgave, og det blev også til lidt mere end en opskrift. Jeg vil vente med at vise resultatet til efter messen, alt hvad jeg vil sige er at det er... at stilen matcher bogen, så det er ikke tradtitonelt enkelt skandinavisk pynt, men farverigt, dekoreret, indisk inspireret pynt, strikket i Arwetta classic.
Sidste år lavede jeg i forbindelse med mit julekort til jer en julekæd, som ligger gratis her på siden.
Det har været en super fed opgave, og det blev også til lidt mere end en opskrift. Jeg vil vente med at vise resultatet til efter messen, alt hvad jeg vil sige er at det er... at stilen matcher bogen, så det er ikke tradtitonelt enkelt skandinavisk pynt, men farverigt, dekoreret, indisk inspireret pynt, strikket i Arwetta classic.
Sidste år lavede jeg i forbindelse med mit julekort til jer en julekæd, som ligger gratis her på siden.
Abonner på:
Opslag (Atom)











