søndag den 19. august 2012

Magic Yarn swap på Ravelry


I sommerferien, fik jeg lyst til at melde mig til en af dem mange swap's på Ravelry. Jeg valgte Magic Yarn Swap, da den er hyggelig, sjov, og brugbar. min Swap partner er Brynja fra Island. hun har sendt mig en stor kasse, med dejlige pakker viklet ind i det skønne islandske Lett lopi, og tro mig der er meget garn...


Og lækkert slik, elsker islandsk slik, særligt det med lakrids og chokolade... Ind til nu har jeg pakket denne op, ved at strikke fra garnet, og en lille pose med smukke markøre.  Tak Brynja. Jeg poster flere posts, efterhånden som jeg får strikket :-)

lørdag den 18. august 2012

Hindbær Charbet For Mohair by Carnard


Mit nyeste design for Mohair by Canard, er en søsterbluse til min silke mohair top. Den rød/pink/violette farvesammensætning minder mig om en forfriskende drik, jeg har fået hjemme hos en af de arabiske familier fra min arbejdsplads kaldet Charbet. Den indeholder blandt andet frosset hindbær, der er knust i en blænder, noget sukker af en slags... og hvad der mere er i ved jeg ikke, men godt ser det ud og smager. Nu smager silke mohair ikke godt, men hold op Steen har ramt en fantastisk farve.


Og så lige et billede af mønsteret når det vender rigtigt. Glæder mig til at se søstertrøjen, med de ændringer, der gør at jeg kan være bekendt at kalde det et helt nyt design. Du kan glæde dig til at se mit forsøg på at lave en snoet ærmekonstruktion, måske husker du de flettede ærmer de gik ikke som planlagt, men nu forsøger jeg mig igen...

Bog med tilbehør - skitser


Sidder og tegner lidt skitser, til et etui til Iphone og Ipad. Eller det vil sige, jeg tegner i mine pauser, i dag arbejder vi nemlig i huset. Michael er ved at sætte det sidste loft op i køkkenet, nu er el-arbejdet nemlig færdigt. Og jeg sliber spær i soveværelset... De bliver så flotte, det er bestemt arbejdet værd, også selv om mine lunger og min næse, ikke synes om alt det træstøv. Ja og så graduere jeg jo stadig opskrift, fandt en fatal fejl i går, som jeg nu er ved at rette op på... Konstruktionen gør det nu lidt svært, så må nok trække lidt på Sanne og O'Rachel...



Vinderen af august gaven er Gitte


Og vinderen er den heldige Gitte sagde ...

Uh hvor lækkert,jeg føler mig heldig og håber lige lidt også,hvis heldet ikke skulle række-smiler
aj3353 @ gmail com


Gitte har den hyggeligt blog Hundemoster, og har fulgt med og kommenteret på bloggen længe. Gitte jeg sender dig en mail, og inden længe vil der dumpe en lækker gave fra webbutikken Sigiline ind hjemme hos dig. Tak for den skønne sponsor gave Birgitte.



fredag den 17. august 2012

Billeder fra BC-garn af Persisk Nordisk Re-mix


Marianna fra BC-Garn, har sendt modelbilleder i dag af min Persisk Nordisk Re-mix. Og straks vil jeg dele dem med dig.


En rigtig hyggebluse, som man næsten kan forsvinde i, og i følge de garnkloge, varmer Alpaka jo 7 gange mere end uld.


Bag på, er den mere afdæmpet, og noget hurtigere at strikke end forstykket. Gobelinstrik er for den tålmodige strikker.


Og meget snart er den til salg som strikke kit i dere Knit To Go serie. Jeg ved at garnbutikkerne kunne bestille den på messen, så mon ikke snart den er at finde ude i butikkerne?

1. dag på by Kaae kontoret - Moms og graduering


Min første rigtige kontordag, bliver ikke helt så kreativ som jeg havde troet den ville blive. Der skal nemlig momses i dag, det skal nok tage sin tid... Efterfølgende skal jeg graduere opskrifter, der er også et par stykker, så det er ingen hurtig opgave, alt i mens ligger dette skønne garn og venter på at jeg har tid til at lege.... Min silke mohair trøje får en søster. Søsteren har snoninger, hulmønster og snoet ærmer...


Når nu jeg ingen strikke tid har i dag, er det godt at jeg kom i strikke cafe i går. Sanne, Rachel og jeg spiste lækker aftensmad sammen inden strikke for alvor gik i gang... Overskudet er stort i dag...

torsdag den 16. august 2012

Bog med tilbehør - I-dimse dut


Min strikke tid er jo en helt anden i denne uge, dette er hvad jeg har kunne præstere på hele 2 dage... Ikke meget, og ikke nok med det, mens jeg strikkede kunne jeg heller ikke bruge dem, så 2 dages transport, hvor jeg har lyttet til folks småsnak... Det er ok om morgenen, for jeg kører åbenbart med folk af samme grad af morgen træthed som mig selv, der er HELT stille i s-toget. Men på vejen hjem, er det alle de meget unge meget snakkende HØJT snakkende... Mine øre magter det da ikke, jeg har jo lige været omgivet af børn i flere timer og har brug for mine podcast... Men endelig - ENDELIG er de færdige. Dette er den tykke version, der kommer endnu en version, hvor garnet er mere fast om ledningen... Michael kunne så nemlig måske godt tror at det var noget mænd kunne bruge, men ikke en tyk mintgrøn en. Til billederne i bogen skal jeg bruge en hvid Iphone, så er der en i mit nærområde, der har en hvid, vi må låne på fotodagen? Og det er jo altså ikke endnu. en af mine kollegaer mente bare jeg kunne købe en og trække det fra, men det er vist en gradbøjning af skattesystemet, der bliver lidt svær at overbevise dem om. Jeg går hellere på lånemarkedet. Nu skal der findes på en god Iphone holder, ikke bare de der poser, men en der kan hamle op med dem i læder, der skal bruges arwetta classic, vielodon til at stive af med, og hvad mere.... Der tegnes og tænkes...

onsdag den 15. august 2012

Texstilmessen august 2012


Søndag kl. 8 kørte vi på messe, transportiden gik på den sidste model, den orange nederst til venstre i billedet. På parkeringspladsen i Vejle hæftede jeg den sidste ende, og kunne aflevere endnu en model - næsten til tiden. Min rundvisning starter på Filcolana satanden


Signe har taget en masse billeder, og er så sød at hun deler dem med resten af netværket. Det er dejligt, for Signe er virkelig god til at tage fine billeder. Til højre ses Støj.


Maya, Kelim og Dhaniya, smiler jeg blev meget glad for at se Nanna havde lavet et lille fint magisknøgle hjørne.


Kunsten at tage en Cardigan med det twist på... her ses den med kraven oppe som hætte... nu glæder jeg mig til at se den stylet.


Og så videre til Mohair by Canard. Min poncho, hang og lyse op blandt en masse naturfarvet ting, jeg er lidt træt af min sammensyning midt for, så du se altså bagsiden her... tror et lille monteringskursus i rib er noget jeg skal se mig om efter... ;-) ret maskerne er fine, men syningen i den mørke rib, er klodset og grim.


City chic leggies, dem er jeg super tilfredse med, nu glæder jeg mig til at se hvad Steens fotograf kan få ud af dem :-) kan du lige se de, høje hæle, lange ben, en lille benvarme der hænge lidt i ål... Jeg ville ønske jeg havde lange stænge, eller måske bare mindre lægmuskler... sådan er det ikke og derfor ingen benvarmere til mig.


Videre rundt på messen og om til Karen Noe, her hænge den blå trøje, og tænk nu kan du meget snart købe opskriften. 


Den fine detalje i nakken, lukket med et wienerlæg. en bluse jeg godt kunne bruge her hjemme lige nu, hvor jeg sidder og fryser lidt.


Rundvisningen slutter ved BC-garn, der sælger min trøje som strikke kit... to go ;-)Marianna har lovet at sende modelbillederne snart, så glæd dig til at den stylet på en fin lille blond sag... Jeg synes faktisk det var sjovt at se hvordan den så ud på en model, tynd som i siv og så se den på mig selv der er en stor medium, men meget lav... Den så jo brand godt ud på os begge.

Det var det for denne gang, tak til Signe for billederne, tak til Nanna, Steen, Karen og Marianna, fordi jeg må designe for jer.

tirsdag den 14. august 2012

En rettelse til tillægget i Hendes Verden


Der er sket en lille fejl inde på Hendes Verden, jeg har kun en opskrift i. Men det er rigtig nok at der er mere i far Filcolana. Nemlig den skønne Møbius designet af  Luise Bjerre Mit blad ligger i mit skab på min arbejdsplads, så det er slet ikke kommet med hjem, derfor må du nøjes med det skønne Filcolana billede af Luises møbius strikket i en vidunderlig blanding af 1 tråd Peruvian Highland wool og 1 tråd Indiecita, begge garner fra Filcolana. opskriften er tilgængelig her,  og min Kelim er her, hvis du ikke fik fat i Hendes Verden


Bog med tilbehør - I delen


Nu er jeg landet oven på messen, og 1. rigtige arbejds dag. Her til morgen slog jeg op til endnu en ting til min bog med tilbehør. Flere af jer der læser min blog, er kommet med forslag til hvad der kunne være i en bog med tilbehør. Iphone, Ipad, Ipod tilbehør blev nævnt et par gange og det er jeg glad for, jeg har nemlig tænkt mig at lave et par ting til Ifamilien. Og det første bliver en hestetømme til ledningen, for at kunne gøre sit headsæt mere personligt. Jeg bruger Arwetta Classic og her farve 191 mint. Lene Holme har visket mig i mit øre at hun så meget mint på modemessen... Så det er spændende om det er en farve der bidder på, jeg holder meget af den, særligt sammen med neongul., Og Neongul, det kommer der også i min lille gruppe af Itilbehør.

mandag den 13. august 2012

Kelim Cardigan for Filcolana - er i Hendes Verden i denne uge


Hendes Verden har i denne uge et fint lille tillæg med, og min Kelim er på forsiden... Jeg er SÅ glad, den er stylet vildt fedt, og nævnte jeg at den er på FORSIDEN.... 


Ikke nok med det, så har den også fået en dobbeltside, igen stylet overdrevet fedt, se hende lige på den hest og en heste pige som mig, der har haft hest, det meste af min barndom - elsker det. Når jeg selv køber bladet på vej på job, vil jeg se om ikke jeg kan tage nogle bedre billeder. Hendes Verden, kan selvfølgelig ikke give mig orginal fotos, da der er noget lovgivning omkring alt det der med fotograf og modeller, og hvor mange gange deres billeder må bruges. Jeg er tæske stolt over at Inga har valgt at sætte min Kelim på forsiden, og give den en dobbeltside. Glæder mig til at se den strikket op ude i det dejlige strikkeland :-)

søndag den 12. august 2012

Cardigan med et twist for Filcolana sådan syr du masker sammen under ærmet.


Hvis min blog var en video blog med lyd, ville der nu være lidt stemningsmusik, lidt ala en gyserstemning. Som du ve skal jeg på messe i dag, og har strikke på cardigannen her i mange dage. OG er den færdig spørg du nok? NEEEEJ. Men måske når jeg det. Jeg fik strikket op til raglanstykket, sat ærmerne til.... Strikke ryggen færdig. Syet ærmerne sammen.


Syet sammen under ærmet, gennem 2 masker fra højre mod venstre, smid den forreste, og træk garnet igennem uden at stramme og uden det er for løst.


Og så gennem 2 masker på den anden pind, på præcis samme måde, og så bare gentage til ærmet er syet sammen på undersiden... det er usynlig og så holdbart, genere ikke der inde i armhulen...


Efter en HEL dag med strik, gik jeg i seng - med strikketøjet, for nu skulle forstykket syes på, og så skal der jo hækles en fin kant på... Og det var så her jeg gik i stå... Jeg måtte sove, bare lidt.


Og her til morgen, der skal jeg hækle færdig, godt bilturen går helt til Vejle før vi er i mål, og godt det er Sanne der kører. Håber mit hækle orakel Sidsel skal med i bilen foruden Sanne og Rachel, for så kan jeg lige få et lille tip til den sidste kant.  Glæder mig til at se alt det nye garn, hilse på folk, og forhåbelig lave endnu en forbindelse. Og ja så glæder jeg mig til at se mine modeller på standene ved BC-Garn, Filcolana, Karen Noe og Mohair by Canard.

lørdag den 11. august 2012

Ikke mere dårlig sprogbrug - nu er det redet


Beklager frustrationen kom ud på bloggen i går. Mens jeg var på kursus den lange dag, og bare sad og hyggestrikkede på den poncho jeg skal have til foto, så lå hele 2 beklædningsgenstande hjemme med fatale fejl der skulle rettes. Steen fra Canard ringede mens jeg var på kursus, for at spørge om jeg kunne sende mine modeller med Lene Holme. Det kunne jeg jo sagtens... Jeg vidste det med snoningen,   og det var bare en lille ting jeg nemt kunne fikse med Sannes hjælp... Men den der giga fejl i opslaget på city chic leggies, den var grum, og det tog også min grød-hjerne (heldags kursus gør min hjerne til grød).  Efter en del forsøg fejl, var løsningen der, syet aflukning fra retsiden. Nu mangler jeg bare knapper i ponchoen, og en god kop kaffe, og de hele er klar til Lene kikker forbi :-) Og jeg fik endda strikket 4 cm på ryggen af min cardigan med et twist for Filcolana, inden jeg kastede hovedet på puden og sov kl 20:30...

fredag den 10. august 2012

Fucking shit - jeg har lavet fejl


Sno fejl i begyndelsen, her må jeg have fat i Sanne aka Rasmilla... Kurset "red hvad redes kan"


Her glemte jeg at vende efter ribben, så det 2 farvet krydsopslag vender forkert, pil opslaget op, og lav en syet aflukning...


Der syes de skal jo på messe i morgen...

Bluse for Karen Noe


Heidi og jeg har arbejdet hårdt på at graduere den nye version af min bluse for Karen Noe. Heidi fandt på at lave et åg i nakken på en super fed måde, glæd jer til de nye billeder efter messen, og at opskriften endelig er på vej.

torsdag den 9. august 2012

Min første texstil messe


For snart et år siden (i weekenden) var jeg med Nanna på messe i Vejle. Et lille år forinden, gik jeg sygemeldt med stress, i den periode fik jeg ideen til at lave en strikkebog. Da jeg havde postet min første blogpost om det, gik der kun får dage, så kontaktede Nanna mig, og fortalte at Filcolana gerne ville sponsere mig med ALT og jeg mener ALT det garn jeg skulle bruge...


Og er der noget federe for kreativiteten en uanet mængder af garn, at jeg kunne vælge mellem alle kvaliteter alle garner alle farver... Det satte virkelig gang i kreativiteten, og jeg fik hurtigt aflivet et par modeller, men fik så sandelig også lavet en masse nye. Og når jeg så sidder her i dag, og flere firmaer har fået øjnene op for mine strikkede modeller, og den måde jeg kan lide at lave strikke design på - Ja så er det Nanna jeg takker, for at have hjulpet med at skabe vejen. Jeg er dybt taknemmelig, taknemmelig for at Nanna så mig, at vi svinger utroligt godt sammen, at hun altid tror på mine designs, at jeg fik en kreativ legeplads i Filcolana, og senere flere steder... hos Karen Noe, Mohair by Canard, BC-garn og Hendes Verden


Nanna og Slavi :-)


På et år har min bog solgt rigtig godt, og alle de penge vi havde brug på selv at lave og trykke den blev tjent hjem i løbet af 4 måneder. Nu er den ved at blive oversat til engelsk, hvor den kommer som e-bog. Den er solgt i over 150 eksemplarer til de danske biblioteker, den fik en fantastisk lektørudtale...  Adlibris har taget den ind i deres onlinebogbutik. En masse dejlig garnforretninger har den i deres butikker, og booker mig til at holde workshops i det der med de mange farver og de magiske nøgler - JEG ELSKER DET! Og nu hvor den er ved at nærme sig udsolgt, overvejer jeg hvad der skal ske... Skal vi genoptrykke, eller bliver det en e-bog?

Jeg kunne ikke være mere glad for hvordan tingene er gået for min start ud i at være strikkedesigner. Nu går jeg ned i tid på mit lønmodtager job, og overlader flere opgaver i min 5.klasse til mine kollegaer. jeg går 20% ned i tid, hvilket udløser en undervisningsfri dag. Min undervisnings frie dag er fredag, Det bliver skønt at kunne bruge flere timer på at få stablet ByKaae firmaet ordenligt på benene... og meget spændende at se om det med tiden kan blive en levevej.

Særligt tak for alt den hjælp jeg har fået, og stadig får til... Michael, Rachel Søgaard, Sanne Aka Rasmilla, Heidi Beckmann, Inge, Astrid, Susan, Vivian, Lela, Liv, CPH knitwork, strikke cafeen hos Rasmilla og alle jer der dagligt læser min blog, og inspirere mig til at fortsætte. et stort TAK. :-)

Glæder mig til messen i weekenden, og se hvad den bringer af nyt til endnu et strikke år...

onsdag den 8. august 2012

Poncho kit


Garnet er bestilt, poserne er i hus, ponchoen er ved at blive strikket op - og meget snart er ponchoen af finde som kit. :-) Ja se lige hvor meget jeg har nået i dag på "sommeruniversitet". Der var først den lange togtur, direkte, DSB har oppet sig :-) så 2 lektioner lytte, og efterfulgt af kaffepause, 2 lektioner lytte arbejde, her kunne jeg strikke lidt, og jeg kunne faktisk også have strikket i de sidste to, og på turen hjem, hvis bare jeg havde haft garn nok med.... HVEM pokker var det lige der pakkede min taske i morges?

Cardigan med et twist for Filcolana


Jeg har haft rigtig travlt med at strikke i går, 2 ærmer skulle af pindene, og det kom de. Nu ligger de og hviler, mens jeg strikker ryggen. Den sidste del skal strikkes sammen som  raglan.


Min arbejdstegning, så du kan se de 3 dele jeg arbejder med. Ryggen og ærmerne strikkes som sagt sammen, og efterfølgende syr jeg det lange forstykke på. det var meningen jeg ville tage ryggen med og strikke i toget i dag, men sådan bliver det ikke, jeg skal lige regne lidt inden, og det går altså ikke så godt her kl. 5:30, så jeg har taget en poncho med, som der skal til fotografering senere på ugen, og har jeg slået op på den? NEJ, heldigvis, er det en opskrift jeg har strikket rigtig mange gange, så det kommer til at drøne der ud af, og ryggen må vente til i aften... Ja i aften, jeg er først hjemme fra job kl. 18 ca. Så er er lønmodtagerjobbet i gang igen, og strikkejobbet får færre timer :-( 

tirsdag den 7. august 2012

Cardigan med et twist for Filcolana og kontoret


I disse dage arbejder jeg hårdt på at få cardiganen færdig, jeg er færdig med det meget lange forstykke, og jeg er startet på ærmerne, eller rettere det første ærme. Begge ærmer skal være færdig i aften. I morgen inden jeg skal med toget ind til byen, slår jeg op til ryggen - skal på 8 timers kursus på Tingbjergskole.


Jeg ville skrive lidt på opskrifter i dag, men det bliver ikke til noget, i stedet vil jeg rykke ind på mit nye kontor. Frem til at vi rykker soveværelset ud af Michaels kontor, deler vi mit... 


Alt mit garn, og bøger osv, der skal rykkes ind. :-)

Bogen med tilbehør - Filcolana garner


I bogen med tilbehør, som er under konstruktion vil jeg helt sikkert lave en opskrift i dette lækre garn, med disse skønne farver. Et par luffer er faktisk på tegnebrættet, og tilbehør til din cykel... Peruvian Highland wook er altid lækkert!


Og i Naturgarnet, der laver jeg også noget helt særligt, men det må du vente lidt med at læse om endnu, for der er tegningen ikke helt på plads, alt hvad jeg kan fortælle, at at det bliver noget med snoninger.