tirsdag den 14. august 2012

En rettelse til tillægget i Hendes Verden


Der er sket en lille fejl inde på Hendes Verden, jeg har kun en opskrift i. Men det er rigtig nok at der er mere i far Filcolana. Nemlig den skønne Møbius designet af  Luise Bjerre Mit blad ligger i mit skab på min arbejdsplads, så det er slet ikke kommet med hjem, derfor må du nøjes med det skønne Filcolana billede af Luises møbius strikket i en vidunderlig blanding af 1 tråd Peruvian Highland wool og 1 tråd Indiecita, begge garner fra Filcolana. opskriften er tilgængelig her,  og min Kelim er her, hvis du ikke fik fat i Hendes Verden


Bog med tilbehør - I delen


Nu er jeg landet oven på messen, og 1. rigtige arbejds dag. Her til morgen slog jeg op til endnu en ting til min bog med tilbehør. Flere af jer der læser min blog, er kommet med forslag til hvad der kunne være i en bog med tilbehør. Iphone, Ipad, Ipod tilbehør blev nævnt et par gange og det er jeg glad for, jeg har nemlig tænkt mig at lave et par ting til Ifamilien. Og det første bliver en hestetømme til ledningen, for at kunne gøre sit headsæt mere personligt. Jeg bruger Arwetta Classic og her farve 191 mint. Lene Holme har visket mig i mit øre at hun så meget mint på modemessen... Så det er spændende om det er en farve der bidder på, jeg holder meget af den, særligt sammen med neongul., Og Neongul, det kommer der også i min lille gruppe af Itilbehør.

mandag den 13. august 2012

Kelim Cardigan for Filcolana - er i Hendes Verden i denne uge


Hendes Verden har i denne uge et fint lille tillæg med, og min Kelim er på forsiden... Jeg er SÅ glad, den er stylet vildt fedt, og nævnte jeg at den er på FORSIDEN.... 


Ikke nok med det, så har den også fået en dobbeltside, igen stylet overdrevet fedt, se hende lige på den hest og en heste pige som mig, der har haft hest, det meste af min barndom - elsker det. Når jeg selv køber bladet på vej på job, vil jeg se om ikke jeg kan tage nogle bedre billeder. Hendes Verden, kan selvfølgelig ikke give mig orginal fotos, da der er noget lovgivning omkring alt det der med fotograf og modeller, og hvor mange gange deres billeder må bruges. Jeg er tæske stolt over at Inga har valgt at sætte min Kelim på forsiden, og give den en dobbeltside. Glæder mig til at se den strikket op ude i det dejlige strikkeland :-)

søndag den 12. august 2012

Cardigan med et twist for Filcolana sådan syr du masker sammen under ærmet.


Hvis min blog var en video blog med lyd, ville der nu være lidt stemningsmusik, lidt ala en gyserstemning. Som du ve skal jeg på messe i dag, og har strikke på cardigannen her i mange dage. OG er den færdig spørg du nok? NEEEEJ. Men måske når jeg det. Jeg fik strikket op til raglanstykket, sat ærmerne til.... Strikke ryggen færdig. Syet ærmerne sammen.


Syet sammen under ærmet, gennem 2 masker fra højre mod venstre, smid den forreste, og træk garnet igennem uden at stramme og uden det er for løst.


Og så gennem 2 masker på den anden pind, på præcis samme måde, og så bare gentage til ærmet er syet sammen på undersiden... det er usynlig og så holdbart, genere ikke der inde i armhulen...


Efter en HEL dag med strik, gik jeg i seng - med strikketøjet, for nu skulle forstykket syes på, og så skal der jo hækles en fin kant på... Og det var så her jeg gik i stå... Jeg måtte sove, bare lidt.


Og her til morgen, der skal jeg hækle færdig, godt bilturen går helt til Vejle før vi er i mål, og godt det er Sanne der kører. Håber mit hækle orakel Sidsel skal med i bilen foruden Sanne og Rachel, for så kan jeg lige få et lille tip til den sidste kant.  Glæder mig til at se alt det nye garn, hilse på folk, og forhåbelig lave endnu en forbindelse. Og ja så glæder jeg mig til at se mine modeller på standene ved BC-Garn, Filcolana, Karen Noe og Mohair by Canard.

lørdag den 11. august 2012

Ikke mere dårlig sprogbrug - nu er det redet


Beklager frustrationen kom ud på bloggen i går. Mens jeg var på kursus den lange dag, og bare sad og hyggestrikkede på den poncho jeg skal have til foto, så lå hele 2 beklædningsgenstande hjemme med fatale fejl der skulle rettes. Steen fra Canard ringede mens jeg var på kursus, for at spørge om jeg kunne sende mine modeller med Lene Holme. Det kunne jeg jo sagtens... Jeg vidste det med snoningen,   og det var bare en lille ting jeg nemt kunne fikse med Sannes hjælp... Men den der giga fejl i opslaget på city chic leggies, den var grum, og det tog også min grød-hjerne (heldags kursus gør min hjerne til grød).  Efter en del forsøg fejl, var løsningen der, syet aflukning fra retsiden. Nu mangler jeg bare knapper i ponchoen, og en god kop kaffe, og de hele er klar til Lene kikker forbi :-) Og jeg fik endda strikket 4 cm på ryggen af min cardigan med et twist for Filcolana, inden jeg kastede hovedet på puden og sov kl 20:30...

fredag den 10. august 2012

Fucking shit - jeg har lavet fejl


Sno fejl i begyndelsen, her må jeg have fat i Sanne aka Rasmilla... Kurset "red hvad redes kan"


Her glemte jeg at vende efter ribben, så det 2 farvet krydsopslag vender forkert, pil opslaget op, og lav en syet aflukning...


Der syes de skal jo på messe i morgen...

Bluse for Karen Noe


Heidi og jeg har arbejdet hårdt på at graduere den nye version af min bluse for Karen Noe. Heidi fandt på at lave et åg i nakken på en super fed måde, glæd jer til de nye billeder efter messen, og at opskriften endelig er på vej.

torsdag den 9. august 2012

Min første texstil messe


For snart et år siden (i weekenden) var jeg med Nanna på messe i Vejle. Et lille år forinden, gik jeg sygemeldt med stress, i den periode fik jeg ideen til at lave en strikkebog. Da jeg havde postet min første blogpost om det, gik der kun får dage, så kontaktede Nanna mig, og fortalte at Filcolana gerne ville sponsere mig med ALT og jeg mener ALT det garn jeg skulle bruge...


Og er der noget federe for kreativiteten en uanet mængder af garn, at jeg kunne vælge mellem alle kvaliteter alle garner alle farver... Det satte virkelig gang i kreativiteten, og jeg fik hurtigt aflivet et par modeller, men fik så sandelig også lavet en masse nye. Og når jeg så sidder her i dag, og flere firmaer har fået øjnene op for mine strikkede modeller, og den måde jeg kan lide at lave strikke design på - Ja så er det Nanna jeg takker, for at have hjulpet med at skabe vejen. Jeg er dybt taknemmelig, taknemmelig for at Nanna så mig, at vi svinger utroligt godt sammen, at hun altid tror på mine designs, at jeg fik en kreativ legeplads i Filcolana, og senere flere steder... hos Karen Noe, Mohair by Canard, BC-garn og Hendes Verden


Nanna og Slavi :-)


På et år har min bog solgt rigtig godt, og alle de penge vi havde brug på selv at lave og trykke den blev tjent hjem i løbet af 4 måneder. Nu er den ved at blive oversat til engelsk, hvor den kommer som e-bog. Den er solgt i over 150 eksemplarer til de danske biblioteker, den fik en fantastisk lektørudtale...  Adlibris har taget den ind i deres onlinebogbutik. En masse dejlig garnforretninger har den i deres butikker, og booker mig til at holde workshops i det der med de mange farver og de magiske nøgler - JEG ELSKER DET! Og nu hvor den er ved at nærme sig udsolgt, overvejer jeg hvad der skal ske... Skal vi genoptrykke, eller bliver det en e-bog?

Jeg kunne ikke være mere glad for hvordan tingene er gået for min start ud i at være strikkedesigner. Nu går jeg ned i tid på mit lønmodtager job, og overlader flere opgaver i min 5.klasse til mine kollegaer. jeg går 20% ned i tid, hvilket udløser en undervisningsfri dag. Min undervisnings frie dag er fredag, Det bliver skønt at kunne bruge flere timer på at få stablet ByKaae firmaet ordenligt på benene... og meget spændende at se om det med tiden kan blive en levevej.

Særligt tak for alt den hjælp jeg har fået, og stadig får til... Michael, Rachel Søgaard, Sanne Aka Rasmilla, Heidi Beckmann, Inge, Astrid, Susan, Vivian, Lela, Liv, CPH knitwork, strikke cafeen hos Rasmilla og alle jer der dagligt læser min blog, og inspirere mig til at fortsætte. et stort TAK. :-)

Glæder mig til messen i weekenden, og se hvad den bringer af nyt til endnu et strikke år...

onsdag den 8. august 2012

Poncho kit


Garnet er bestilt, poserne er i hus, ponchoen er ved at blive strikket op - og meget snart er ponchoen af finde som kit. :-) Ja se lige hvor meget jeg har nået i dag på "sommeruniversitet". Der var først den lange togtur, direkte, DSB har oppet sig :-) så 2 lektioner lytte, og efterfulgt af kaffepause, 2 lektioner lytte arbejde, her kunne jeg strikke lidt, og jeg kunne faktisk også have strikket i de sidste to, og på turen hjem, hvis bare jeg havde haft garn nok med.... HVEM pokker var det lige der pakkede min taske i morges?

Cardigan med et twist for Filcolana


Jeg har haft rigtig travlt med at strikke i går, 2 ærmer skulle af pindene, og det kom de. Nu ligger de og hviler, mens jeg strikker ryggen. Den sidste del skal strikkes sammen som  raglan.


Min arbejdstegning, så du kan se de 3 dele jeg arbejder med. Ryggen og ærmerne strikkes som sagt sammen, og efterfølgende syr jeg det lange forstykke på. det var meningen jeg ville tage ryggen med og strikke i toget i dag, men sådan bliver det ikke, jeg skal lige regne lidt inden, og det går altså ikke så godt her kl. 5:30, så jeg har taget en poncho med, som der skal til fotografering senere på ugen, og har jeg slået op på den? NEJ, heldigvis, er det en opskrift jeg har strikket rigtig mange gange, så det kommer til at drøne der ud af, og ryggen må vente til i aften... Ja i aften, jeg er først hjemme fra job kl. 18 ca. Så er er lønmodtagerjobbet i gang igen, og strikkejobbet får færre timer :-( 

tirsdag den 7. august 2012

Cardigan med et twist for Filcolana og kontoret


I disse dage arbejder jeg hårdt på at få cardiganen færdig, jeg er færdig med det meget lange forstykke, og jeg er startet på ærmerne, eller rettere det første ærme. Begge ærmer skal være færdig i aften. I morgen inden jeg skal med toget ind til byen, slår jeg op til ryggen - skal på 8 timers kursus på Tingbjergskole.


Jeg ville skrive lidt på opskrifter i dag, men det bliver ikke til noget, i stedet vil jeg rykke ind på mit nye kontor. Frem til at vi rykker soveværelset ud af Michaels kontor, deler vi mit... 


Alt mit garn, og bøger osv, der skal rykkes ind. :-)

Bogen med tilbehør - Filcolana garner


I bogen med tilbehør, som er under konstruktion vil jeg helt sikkert lave en opskrift i dette lækre garn, med disse skønne farver. Et par luffer er faktisk på tegnebrættet, og tilbehør til din cykel... Peruvian Highland wook er altid lækkert!


Og i Naturgarnet, der laver jeg også noget helt særligt, men det må du vente lidt med at læse om endnu, for der er tegningen ikke helt på plads, alt hvad jeg kan fortælle, at at det bliver noget med snoninger.

mandag den 6. august 2012

Kelim og Asterias rubens, er nu tilgængelige på Filcolanas side











August gaven er fra web butikken Sigiline






Den fine nye web butik Sigiline har til august gaven sponseret dette fine sæt udskiftelige rundpinde fra Kinki Amibari - Et stort tak til Birgitte og Charlotte for den fine gave. 

Gaven er et sæt med udskiftelige rundpinde i bambus. Sættet er produceret i Japan af Kinki Amibari, som blev grundlagt i 1916 og har produceret produkter til håndarbejde lige siden. Selve pinden er 14 cm lang, så samlingen ikke kommer til at ligge i håndfladen og har et drejeled, så wireren ikke twinder, når man strikker. Pakken består 3 størrelser rundpinde: 3,5 mm, 4 mm og 5 mm rundpinde med 3 længder wirere, 2 endestoppere og et samleled/forlængerled. Længderne på de samlede rundpinde kan sammensættes til 6 forskellige længder på mellem 60 og 152 cm. Værdien af startersættet er 255,00 kr.

Du deltager ved som altid at skrive en kommentar med din mailadresse, jeg trækker lod fredag d. 18.

søndag den 5. august 2012

Støj for Filcolana - afleveret til Nanna


Nanna og familien var forbi til frokost i dag, så jeg fik afleveret Støj. Det er dejligt at have gæster! Nanna havde en skøn brombærbusk med til os, man skulle tro hun var tankelæser, for Michael og jeg har nemlig aftalt at vi skulle ud og købe en brombærbusk. Efter frokost gik vi på stranden, samlede skaller og sten med ungerne, senere gik vi i vandet, det er skønt at bade med unger, det giver lidt noget andet end de svømmeture Michael og jeg tager os. Nu glæder jeg mig bare til at få opskriften afsted til korrektur, men først skal jeg lige se lidt mere på den. Når Nanna har taget billeder, lover jeg at vise det her.

lørdag den 4. august 2012

Uge 31 i huset


Jubbiii, i går fik vi ordnet det sidste oppe på Michaels kontor, der nu er soveværelse for en periode. DEJLIGT at sove i en seng efter 2½ måned på gulvet.


Gulvet som Michael har lagt ser sådan her ud. Flot ikke.


så fik vi fryseskab


og køleskab


Michaels far Elias kom og og klippede hækken på  vores side.


og så har vid nydt en masse dejlige solnedgange, i næste uge er det solopgangene jeg kan nyde inden jeg skal på job.

Cardigan med et twist for Filcolana - eller er det en dug?


Jeg strikker og strikker, og nærmer mig nu målet, 40 cm igen, så er jeg færdig med forstykket til cardiganen. Når man zoomer ind på billedet, ved at trykke på det, kan man se at jeg har den store blok med ud, jeg er nemlig ved at skrive snoningen ned til ord, jeg er mest til diagrammer, så jeg starter altid der, og så ud i ord efterfølgende. Det danske strikkesprog når man laver snoninger er lidt kringlet, der er jeg gladere for det engelske, cable 1 back, er noget lettere end at sige sæt 1 maske på snopinden bag arbejdet, strik 1 r, strik 1 ret fra snopinden.... GAAAAB det er langsommeligt at skrive, overvejer en forenkling til den endelige opskrift, og bruge de engelske termer i en fordansket udgave. Sno 1 bag - vil det være en mulighed, hvad synes du? 
Skal det være den lange skrevne smører som man plejer i det danske snonings sprog, eller en forenkling?

fredag den 3. august 2012

Maya for Filcolana opstrikket af Susan


Hvor er det dejligt at Susan kunne sende et billede af processen på Maya, nu hvor der ikke rigtig er noget at vise her fra. Maya, ser meget fin ud i i de nye farver fra Filcolana, de blå er lysende klare, og giver et dejligt spil. Og så er Susan jo hurtig, hun modtog garn i tirsdags, hun strikker medium, så hurtigt kender jeg ikke mange der kan strikke.  Nyd farverne her, og glæd dig til de kommer i butikkerne i september... Der er en blå eller 2 som jeg er helt sikker på bliver en rigtig hitter, for ikke at tale om den cerise røde, og den meget klare orange, den græsgrønne - ja ok for mig er de alle lige skønne, jeg elsker bare farver.

torsdag den 2. august 2012

Tilbehør - en ny bog er under konstruktion




For nogle måneder siden, formede der sig en ide inde i mit hoved... jeg ville lave en strikkebog med tilbehør, ikke kun tilbehør så som pandebånd, huer, halstørklæder osv. Nej sådan en lidt sjov bog. Jeg startede med at lave nogle pandebånd, inspireret af de mange bånd jeg så på gaden. Og mens jeg lynstrikker på min cardigan med et twist for Filcolana, ja så brygger min hjerne videre på ideer til hvad der kunne være godt at få med i sådan en bog med tilbehør...

Cardigan med et twist for Filcolana - forstykket


Vejret i dag er lige netop til at jeg kan sidde udenfor og strikke, og nyde det sidste af ferien fra mit bijob som lærer. I næste uge, så er det slut med lange strikkedage, og den daglige togtur bliver for en periode nok min eneste strikketid. Så nu er det om at få strikket så meget som muligt, så den kan blive færdig til d. 11 august. Forstykket er et langt bånd, og jeg er langt fra færdig med det, jeg er ikke engang halvvejs endnu. Jeg skal finde nogle bånd der skal syes på, på orginalen var det et velour bånd med pailletter, men de er udgået. Efter at have brugt et par timer i går på at surfe nettet igennem for fine bånd, har jeg opgivet, jeg må ud i butikkerne og gramse. Havde først tænk på fede neon bånd fra BettyP, men ved ikke helt om jeg synes de passer.... Jeg må bestille lidt hjem og se.