tirsdag den 31. januar 2012

Design i 2- trådet kitmohair


Som I jo ved slæbte jeg en hulens masse garn med hjem fra Mohair by Canard, og nu er der så dømt fri leg. Lige nu er det den 2-trådet Kitmohair jeg har gang i.  Først lavede jeg en lille vikle-prøve, for at se hvor meget gult jeg ville have i, og hvor meget grå de brændte farver kunne tåle. De kan tåle meget!


Næste øvelse var at se om man med lethed kunne splitsplejse garnerne sammen - Det kan man. De lange glatte fibre, filter let som ingen ting, og endda uden for megen klumpen. Her ses striber strikket af mit magiske nøgle, der er viklet af forskellige længder på ca. 20 - 80 cm, de er strikket over 40 masker


Næste del i min leg med dette garn, er at strikke et lodret hul i perleribben på ca. 15 cm. Jeg strikker et lodretknaphul over en 30 - 40 pinde, når jeg før har arbejdet med de lodrette knaphuller, har jeg haft problemer med at den tråd der er viklet om pinden (15 - 20 viklinger) er for lang. Hovedreglen siger, 1 vikling for hver 2. pind, dette har jeg tænkt mig at gøre. Og så må i følge med for at se om min lille ekstra ting for det til at virke bedre, eller om det er en nitte.

Boggave

Jeg poster vinderen fredag. d 10. feb. kl. 07:00

Siden pakkekalenderen har jeg haft lyst til at lave en månedlig gave-lodtrækning.  Og med alle de dejlige og gavmilde kvinder og mænd jeg efterhånden kender i branchen, lader det som om det kan lade sig gøre. :-)
Året første gave er sponseret af Sidsel Sangild, der har lavet en fin række af hækle bøger og nu også en til strik. Sidsels strikkebog, er ung og hip, de forskellige designere har hver i sær biddraget med trendy og og rå designs.  
Deltag ved at skrive en kommentar til denne post, med din e-mail.
Er du bange for spam, så skriv SnabelA og Punktum frem for @ og . 

mandag den 30. januar 2012

Design for - Mohair by Canard

Sidste uge var en travl uge, dette bolginlæg har ladet vente længe på sig. I onsdags var jeg til samtale hos Steen der ejer Mohair by Canard Steen vil gerne have 4-5 designs fra mig, der er klar til August. Men før jeg går igang, fik jeg lige et par garnprøver med hjem.


En af de garner jeg fik med hjem er en så kald Ribbon yarn, altså et garn der er tilført bånd. Dette er spundet over en syntetisk tråd, der er rund, sammen med denne tråd, løber der en metaltråd og en mohair tråd,  om garnet er der bundet en masse forskellige bånd. Dette garn hedder Adélé's Natural Luxury Ribbon yarn. Steen, har endnu ikke besluttet om det er et garn han vil forhandle. Det håber jeg nu han gør. For det er nok det bedste effektgarn, jeg har haft i hænderne længe.


Jeg har strikket mig et hals rør, i glat strik, ved at slå 118 masker op på pind 6 og bare strikke nøglet op, lukket af, og taget det om halsen... Det er lækkert, blødt og varmt. Halsrøret kan hænge som vist her, eller trækkes ned over skulderene. Ginen har bare ingen arme, så det er svært at vise ;-)


Et effektgarn som dette, er flottest når det er strikket uden for megen hurlumhej. Nu vil jeg prøve nogle af de andre garner af, og se hvad jeg kan finde på. Hvis du ikke allerede kender Mohair by Canard, så er det en fejl, kik på hans side, og find din nærmeste forhandler. Dette er et møj lækkert garnmærke! Min lokale Canard forhandler er Rasmilla garn på Hallandsgade 3 på Amager

onsdag den 25. januar 2012

lang vest med flet

Det er ikke fordi jeg er kommet meget længere med den lange vest - den hænger på ginen og griner af mig. Jeg kan simpelthen ikke får den gjort færdig, så hvis du har en god ide, så sig til. Den skal have et kantbånd af en art, dette dur ikke. 








mandag den 23. januar 2012

Maya


Maya er kommet af pindene, her ses XS på ginen, og ja den er lille, men bare rolig den bliver gradueret helt til XL. Nederdelen kan både være en top som vist her.

Eller bare en almindelig nederdel, med halv høj talje som vist her. Det ser bare ikke så pænt ud på ginen, den har jo ingen ben til at fylde ud med.

Liggende på gulvet, så I kan se formen. Beklager de grynede telefonbilleder, jeg skal nok lige få taget nogle med kameraet en af dagene.

lørdag den 21. januar 2012

En drøm og Grønland - Kamikker


Mellem alle mine designbestillinger, arbejder jeg på to nye bøger "En drøm om Grønland" og "Tilbehør" I har set kamikkerne før, det er flere måneder siden jeg slog op, men nu er prototypen kommet af pindene, og er blevet valket i maskinen. Inspirationen til mønsteret på "kamikken" er hentet fra denne smukke blog lavet af Dorthe Ivalo. Dortehar lovet at være behjælpelig med info til bogen samt billeder fra det smukke Sisimiut i Grønland.


Min fortolkning af de smukke kamikker, er en benvarme, hvor der både er strikket mønster, men også et broderi (mellem de 2 røde streger, kommer der et broderi)  Stykket her, er min fortolkning, af det hæklede og broderet stykke, der præger støvlens top. Garnet de  er strikket i er Rauma, sponseret af Rasmilla Garn

fredag den 20. januar 2012

Åbner i Rasmilla

I går havde jeg åbner i Rasmilla garn, jeg har ikke haft en åbner siden jeg arbejdede i daginst. Lad mig lig slå fast at åbner i Rasmilla, er af langt mere rolig struktur, der var ingen grædende kunder, ingen havergryns gyllp, eller kasten med noget - ikke engang garn. 
Inden kunderne kom, kunne jeg lige hænge min model i mohair på en gine, for at se ærmerne ordenligt... Jeg har lavet en almindelig fletning hen over ærmet, og var meget i tvivl om konstruktionen. Nu skal der syes et bånd på og jeg skal lave lidt broderi og stoftryk.

Jeg kunne lige nå at strikke et par pinde da kaffen, var brygget og småkagerne lagt frem, men også kun et par, for de dejlige café-strikkedamer kommer nemlig i god tid for at få en god plads. Sidst var vi 25 denne gang var vi 13, så vi  kunne være i det ene rum.

onsdag den 18. januar 2012

Nyt design for Filcolana - Maya


En af mine nye designopgaver for Filcolana, i Peruvian Highland wool, er en nederdel. Mit første bud er denne, der stadig er på pindende. Jeg kalder den Maya, da den er inspireret af det gamle Mexico, og kunsten der levede der for over 2000 år siden. Maya er  også navnet på min kusine, som jeg holder meget af. Så navnet kom let til mig denne gang. Nu må vi så se om den falder i Nannas smag, eller om mønsteret skal bearbejdes lidt... 


Her ser I fuglen tæt på, det lille mønster der symbolisere livets gang og bisserne. Jeg har valgt, at lave lus som et islæt til baggrunden, da jeg synes alt andet ville være for forstyrrende. Jeg bruger 10 farver, blå, violet og svag-grøn til bund, og  lilla, rød, pink, orange okker til mønster. Jeg synes farverne fungere rigtig godt sammen. Når der ikke strikkes på denne, arbejder jeg hårdt på at få gradueret Kelim cardigan, til XL. når det er gjort, skal den til korrektur, og så er den klar til at komme ud på Filcolanas opskrift side

mandag den 16. januar 2012

Tex-stilmesse 2012

I lørdags tog jeg toget den "lange" vej til Vejle, for at besøge Tex-stilmessen. Sikke en dag, inspirationen og glæden ved ens arbejde stiger virkelig til højdepunkter der er ubeskrivelige. Netop inspirationen får nærmest ingen grænser. Da mulighederne for at prøve ting af i alskens garner er mulige. Mine fremtidige nye arbejdpartnere er Canard og BC garn Og så har jeg selvfølgelig stadig samarbejdet med Filcolana og Karen Noe - Knitting by Kaae, er blevet en forretning, der rentfaktisk kan løbe rundt. Året 2012 bliver så godt, jeg kan mærke det... Og det takket været alle jer der har støttet mig her, i bogkøbet, på workshops. Nanna og Karen, der troede på mit design fra starten.

Og nu tilbage til messen. Hos Karen fik jeg mig endnu en god snak med Lotte Kjær Lotte har endnu engang lavet en super fed og anderledes strikkebog. Jeg tror vi fik snakket en lille times tid, en skam der er så langt i mellem os, for vi går virkelig godt i spænd. Men mon ikke vi får set hinanden til alle de spændende strikkebegivenheder der er rundt om i landet i år. 

Lene som jeg mødte første gang hos Edith der har Hønsestrik og har mødt mange gange siden... Har lavet endnu en skøn lille bog med smukke designs i lækkert garn, og med video til teknikkerne. Firmaet lille strik er vist også kommet rigtig godt ind i det nye år - Tillykke Lene. Jeg ved vi ses snart igen :-)

Hos Filcolana, var det let at få tiden til at gå, jeg tror jeg sad et par timer med det føles som en halv. Jeg fik hjulpet en del kunder med at vælge farver til bogen, en sand fornøjelse... Jeg må indrømme, at jeg nyder det... I fredags i Rasmilla, var jeg virkelig i mit es. Kunne bestemt godt stå i garnbutik en dag eller to hver uge, eller bare vælge farver for folk.

Nanna havde to bøger med, den skønne Home Made, af de 3 skønne kvinder, Rachel Søgaard, Stine Hoelgaard Johansen og Karen Marie Dehn Her møder Krydret strik Home Made. Taljetørklædet er sat som halsklud til den skønne blå trøje, det ser jo ganske godt ud.

Tak Nanna for at du tog min bog med endnu engang

torsdag den 12. januar 2012

På arbejde i Rasmilla garn i morgen


I morgen fredag, er jeg så heldig at jeg har fået lov til at passe butik for Sanne. Så har du nogle spg til mine designs, eller vil have hjælp til at finde garn til en af mine modeller, vil jeg rigtig gerne hjælpe dig. Jeg er i butikken fra kl. 14 ca. Jeg glæder mig i den grad til at stå og sælge garn en hel eftermiddag - så kom og kik forbi... altså du må også meget gerne komme selv om du ikke lige skal have hjælp til noget af mit, jeg kan faktisk hjælpe med det meste ;-)

onsdag den 11. januar 2012

Sidste design - 2011

Nanna har lige sendt mig billeder fra det sidste design, som Filcolana bestilte i kalenderåret 2011 - Jeg kan afslører at der kommer minimum 4 nye designs fra mig i 2012 til Filcolana. Dette er Asterias, navngivet efter den søstjerne man hyppigst finder i vore farvande Asterias Rubens.

Designet er meget enkelt, inspireret af de maritime min fortolkning af sømandsstriber, og en lille søstjerne. Hoftebåndet og halskraven er strikket et et vævestriksmønster, som jeg mener en gang har fået fortalt hedder noget med "strandgrus", men hæng mig ikke op på det - Rettet til Perlegrus, tak. Og selvfølgelig måtte jeg strikke en Kinakrave, som et mere symbolsk maritimt islæt. Jeg har dekoreret blusen med broderi i en komplementær farve.

Vesten kommer i mange størrelser, og er meget flatterende over en stram bluse og et par rå jeans. 

Og til alle jer der spændt venter på opskrifterne, ja så er de på vej... De skal bare gennemregnes og renskrives... Tror ikke I vil kunne tyde mine hieroglyffer på ternet papir.

tirsdag den 10. januar 2012

Fiberfest i Ry - UDSOLGT

Ok  er ved at falde af stolen.... Mine 2 workshops i Ry er udsolgt. Det er slet ikke til at fatte... Det er stort, og jeg er vildt glad, det er der ingen tvivl om, men rystet det er jeg også. Og så uendelig glad og stolt, hvor er det bare fedt at folk gider mig, og alle mine tosset farvekombinationer....

TAK - for at I er der ude, og kan lide det jeg laver.

Til jer der ikke fik plads, så glæd jer til Grib Garnet

Eller find mellem 8 og 12 venner og book mig til et homeparty, hvis du vil vide mere om det så skriv til mig på knitting@bykaae.dk

søndag den 8. januar 2012

Design deadline - nye billeder fra Karen Noe

Billederne er taget på  Horsens kunstmuseum, modellen er Yothaka, der er Karens faste model.



Karen Noe har lige sendt mig billeder af blusen jeg har designet til hende. Det er fedt at se den på en model, den dybe v-hals skal dog have en ændring, så den ikke falder ned om skulderne, det er let ordnet, men færre indtagninger. Ærmerne, er lidt til den stramme side, så de får et par masker mere.



Et par masker mere til ærmerne, vil helt bestemt klæde den løse form mere, og gøre det lettere at bære skjorte under.

fredag den 6. januar 2012

Design deadlines


Nu er mit ene design til Filcolana leveret, det er denne Kelim Cardigan, der er inspireret af tyrkiske kelimvævet tæpper, som jeg så på min studietur til Istanbul i 2007, hvor jeg studerede væveteknikker.


Jeg har en forkærlighed for de klare farver, og de brændte, så jeg har valgt at blande dem, og strikke med 2 magiske nøgler, et med brændte varme farver + en klar gul, og en med de klare blå og pink farver.


Det er traditionelle mønstre fra de smukke kelimtæpper, jeg har anvendt, striberne er mere moderne, og giver lidt ro til de mange farver og de mange mønstre.

Her er cardiganen lukket for oven med en broche, den kan også lukkes midt for, og være mere åbenstående for oven, det giver en smuk pasform over brystet, og viser halslinjen flot.

Nu er det ingen hemmelighed at jeg har haft svært ved at overholde mine strikkedeadlines, så i går i strikkecafé hos Rasmilla i Hallandsgade, kom Chefen forbi, for at få modellerne med hjem, hun fik kun en, og det endda først i morges, og kun fordi den søde Rachel kunne hente og bringe den. Nr 2 arbejdes der hårdt på i skrivende stund.

En anden deadline, der heller ikke blev overholdt, var min aftale med Karen Noe, jeg har kun disse hurtige billeder jeg fik taget med telefonen inden jeg sendte pakken.


Her arbejder jeg igen med striber, og traditionelle mønstre over et væld af farver. Som bund har jeg anvendt en masse blå, og som mønster 3 brune og en skøn rød. Farverne vises ikke så godt her

Den dybe v-hals tager sit udgangspunkt over et wienerlæg, hvorefter jeg skifter mønstret til et sammenhængende mønster men med mere spræld i farveskiftene.

Jeg er meget spændt på at se Karens model billeder.


tirsdag den 3. januar 2012

Hjemme igen

























Michael og jeg trængte virkelig til ferie, derfor besluttede vi at tilbringe julen i Thailand. Vi pakkede taskerne og fløj mod Puket, hvorfra vi kørte bus i mange timer mod Ao Nang, der ligger i det syd vestlige Thailand i Krabi provinsen.

Aften billede fra Altanen.

Vi boede på det skønneste hotel hvorfra vi ikke har mange billeder. Dette billede taget fra altanen tog jeg juleaften, lige før solen gik ned. 

De sidste par dage af min ferie fra mit forsørgende job er gået med at strikke på de 4 modeller der skal med  Karen Noe og Filcolana på Tex-stil messe i vejle, mere om det i næste blogpost.